18 - 19. november 2027
Lokation: Veterinær Akademiet Øst, Roskildevej 22, Albertslund
Kaniner er en af de hurtigst voksende patientgrupper i smådyrspraksis. Deres særlige anatomi og fysiologi gør dem samtidig til en kompleks patient, hvor sygdomme ofte udvikler sig hurtigt, og tidlig diagnostik kan være afgørende for et vellykket behandlingsforløb. Med den rette viden kan du styrke din faglige sikkerhed og tilbyde en endnu bedre behandling af klinikkens kaninpatienter.
På dette kursus får du en praksisnær introduktion til kaninens mest almindelige sygdomme og kliniske udfordringer. Du lærer at håndtere både medicinske og kirurgiske problemstillinger og opnår en dybere forståelse for diagnostik, behandling og forebyggelse hos denne særlige patientgruppe.
Kurset kombinerer teoretisk undervisning med praktiske øvelser, så du får konkrete værktøjer og teknikker, der kan implementeres direkte i klinikken. Med Mette Halcks mangeårige erfaring inden for små pattedyr deler hun praktiske tips og tricks fra klinikken, som du kan tage med hjem og anvende direkte i din hverdag.
Efter kurset står du stærkere i arbejdet med kaninpatienter og har en mere systematisk tilgang til diagnostik, behandling og kirurgi. Du får øget sikkerhed i dine kliniske beslutninger og konkrete redskaber, der kan bidrage til bedre patientforløb og højere ejertilfredshed.
Ønsker du at styrke dine kompetencer inden for kaninmedicin og få større sikkerhed i diagnostik, kirurgi og medicinsk behandling? Så tilmeld dig kurset og få den nyeste viden om en patientgruppe, der fylder stadig mere i smådyrspraksis.
Du bliver blandt andet klogere på:
Kurset er målrettet dyrlæger, der ønsker at opnå en dybere forståelse for kaniner som patienter. Er du i tvivl om, hvorvidt dine erfaringer matcher kursets niveau, er du altid velkommen til at kontakte os – vi hjælper gerne med at vurdere, om kurset er det rette for dig.
Mette Halck
Specialdyrlæge i små pattedyr og Master of Exotic Companion and Hobby Animal Medicine. Mette har stor erfaring med exotic patienter og formidler stoffet jordnært, klinisk relevant og lige til at tage med hjem.
Pris
10.500 kr.
Du bliver ikke opkrævet noget beløb ved tilmelding. Fakturaen sendes til den oplyste invoice mail 1-2 uger før kursusstart.
Fuld forplejning er inkluderet
Dansk
BEMÆRK: Der kan blive taget billeder under kurset til brug i markedsføring. Giv besked, hvis du ikke ønsker at være med på billeder.