26. - 27. august | 6. - 7. oktober | 12. - 13. november | 8. - 9. december 2026
Sted: Solbakken 26, 6500 Vojens
Hjertesygdomme hos smådyr kan være komplekse at diagnosticere og kræver både systematik, teknisk forståelse og praktisk erfaring med ultralydsscanning. Ekkokardiografi er et værdifuldt redskab i både udredning af den ambulante patient og håndtering af akutte kardiologiske tilfælde i klinikken.
På dette kursusforløb med 8 kursusdage får du en grundig og praksisnær introduktion til ekkokardiografi i smådyrspraksis. Du lærer, hvordan du med den rette teoretiske viden og målrettet praktisk træning kan styrke din diagnostiske sikkerhed og blive mere tryg i din scanningsteknik.
Kurset kombinerer teori, cases og hands-on øvelser med fokus på individuel feedback og udvikling af dine ekkokardiografiske færdigheder.
Undervisningen tager udgangspunkt i evidensbaseret viden kombineret med erfaringer fra klinisk praksis.
Efter kurset vil du kunne håndtere langt størstedelen af de kardiologiske udfordringer, du møder i smådyrspraksis.
Du bliver blandt andet klogere på:
Undervisningsdage
Onsdag–torsdag den 26.–27. august 2026
Tirsdag–onsdag den 6.–7. oktober 2026
Torsdag–fredag den 12.–13. november 2026
Tirsdag–onsdag den 8.–9. december 2026
Kurset er målrettet dyrlæger – både dig, der er ny i ekkokardiografi, og dig, der allerede har erfaring og ønsker at styrke og videreudvikle dine færdigheder. Er du i tvivl om, hvorvidt kurset passer til dit niveau, er du altid velkommen til at kontakte os – vi hjælper gerne med at vurdere, om det er det rette for dig.
Anders Schrøder er dyrlæge ved Institut for Klinisk Veterinærmedicin, Sektion for Kirurgi, Neurologi og Kardiologi. Han har solid erfaring med klinisk kardiologi og ekkokardiografi og formidler stoffet jordnært med fokus på praktisk anvendelse i smådyrspraksis.
Fuld forplejning er inkluderet
Dansk
BEMÆRK: Der kan blive taget billeder under kurset til brug i markedsføring. Giv besked, hvis du ikke ønsker at være med på billeder.