Back to products

Den akutte patient - Livreddende førstehjælp og genoplivning

17. - 18. november 2026

Sted: Veterinær Akademiet Øst, Roskildevej 22, 2620 Albertslund

Hvad gør I, når en trafikskadet hund kommer ind på klinikken? Eller når du som vagtdyrlæge modtager en hund med blokerede luftveje?

Har I en akutkasse med organisering efter akutte lidelser og lige præcis den medicin og det udstyr, I skal bruge?

Med den simple, systematiske algoritme C-ABcDE bliver du på dette kursus forberedt optimalt på at kunne håndtere akutte og livstruende lidelser i klinikken.

På kurset arbejder vi blandt andet med:

  • Systematisk håndtering af den akutte patient
  • Triage i telefonen og i venteværelset
  • Vurdering og behandling af relevante akutte lidelser og skader
  • Brug af C-ABcDE-algoritmen i praksis
  • Hjertestop i klinikken og under operation
  • Tidlige tegn på hjertestop
  • De nyeste RECOVER-retningslinjer
  • Praktisk hjertelungeredning for store hunde, små hunde og katte
  • Medicinske behandlinger og flowcharts til brug i klinikken

Du bliver i stand til trygt at håndtere den akutte patient på systematisk vis. Det forbedrer behandlingen, prognosen og reducerer stress for både patient og personale.

Du får handouts med de forskellige trin i C-ABcDE med hjem, så du med det samme kan bruge din viden hjemme på klinikken.

Vi øver hjertelungeredning praktisk på modeller og kadavere, og du får flowcharts over alle trin i behandlingen med hjem til at sætte op i klinikken.

Målgruppe

Dyrlæger, veterinærsygeplejersker, klinikassistenter, elever og studerende.


Underviser

Julie Pio Kragelund, dyrlæge og fagjournalist

Pris

10.500 kr.

Du bliver ikke opkrævet noget beløb ved tilmelding. Fakturaen sendes til den oplyste invoice mail 1-2 uger før kursusstart.

Forplejning

Frokost og snacks er inkluderet

Sprog

Dansk

BEMÆRK: Der kan blive taget billeder under kurset til brug i markedsføring. Giv besked, hvis du ikke ønsker at være med på billeder.

Kursus 17. - 18. november 2026
DKK 10,500

Additional 25% moms will be applied at checkout.

Damian Strudwick
Tidligere deltager har udtalt hvad der fungerede godt ved kurset:

Blandingen af teori og praktiske øvelser - både på kadaverne men også på bamserne. Det slog oplæringen hjem.

Kate Lyngbak Kristensen
Tidligere deltager har udtalt hvad der fungerede godt ved kurset:

De praktiske øvelser, men de fungerer bedst med teorien inden. Julie er en meget dygtig og inspirerende forelæser.

Price DKK 10,500
Buy now